close
Bolig

Sådan doserer du vaskemiddel korrekt

Vasketabs

Bruger du for meget vaskemiddel? Bruger du for lidt? Og måler du, hver gang du doserer vaskemiddel til vaskemaskinen?

Det kan betyde meget, hvordan du doserer vaskemiddel, når du vasker tøj. Det kan nemlig være hårdt for maskinen, det kan være skadeligt for miljøet, og så kan det også gå ud over dit tøj på den ene eller anden måde. Derfor er det en god idé, hvis du ikke gør det på slump, men i stedet gør alt, hvad du kan, for at dosere korrekt.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du doserer korrekt.

Hvordan doserer vi vaskemiddel? 42 % bruger øjet til at måle

En førende producent inden for hårde hvidevarer har gennemført en undersøgelse for at finde ud af, hvordan vi i Danmark doserer vaskemiddel. Det viser sig, at den mest udbredte metode til at dosere vaskemiddel, når vi vasker tøj i Danmark, er øjemål. 42 % måler med øjet frem for at tjekke, hvad der står på pakken om dosering. Det kan nemlig variere fra vaskemiddel til vaskemiddel, men også alt efter hvor hårdt vandet er i dit område.

Der er mange konsekvenser ved ikke at bruge vaskemiddel korrekt. Det kan som nævnt gå ud over miljøet og tøjet, men også din sundhed. Hvis der sidder rester af sæbe i tøjet, efter det er blevet vasket, så kan det genere huden – og i værste fald fremkalde allergi.

Hvor hårdt er vandet i dit område?

Hvornår bruger vi for meget vaskemiddel, og hvornår bruger vi for lidt? Erfaringsmæssigt ved vi, at du skal være påpasselig, hvis du køber vaskemiddel, der er flydende. Det kan nemlig lettere løbe løbsk – og du kan hurtigt komme til at bruge for meget.

Men før du tænker på, om du skal bruge flydende vaskemiddel eller pulver, så skal du faktisk tænke på kvaliteten af vandet i det område, hvor du bor. Hvorfor er hårdheden af vandet så vigtig? Det hænger sammen med, at hårdt vand er meget kalkholdigt. Og kalken i vandet går ind og nedbryder vaskemidlets sæbe. Så hvis vandet er meget hårdt, så er det vigtigt, at du tilsætter mere vaskemiddel. For så skal der mere vaskemiddel til at gøre dit tøj rent.

Hvor hårdt vandet er, afhænger som sagt af, hvor du bor. På Sjælland er vandet mere hårdt, hvorimod i Jylland er det mere blødt. Derfor skal der bruges mere vaskemiddel østpå end i vest. Men det er altid en god idé at sammenholde vandets hårdhed med instruktionerne på pakken. Producenten af vaskemidlet har nemlig givet anvisninger til, hvordan du skal dosere afhængigt af vandets hårdhed.

Dosér og vask rigtigt – og forlæng maskinens levetid

Det betyder meget for din vaskemaskines funktion, at du doserer og vasker rigtigt. For eksempel er der flere og flere, der i dag vasker på lavere grader, fordi det er bedre for miljøet – og også for tøjet. Det skåner begge dele. Men det kan imidlertid være hårdt ved din maskine, fordi når du vasker ved lave temperaturer, så risikerer du nemlig, at der kommer en kalkbelægning på varmelegemerne i din vaskemaskine. Derfor er det en god idé at køre en kogevask en gang imellem – for eksempel et par gange i måneden – for at frigøre kalken fra maskinens elementer. Det kan også være, du skal skifte hvidevare-reservedele. Reservedele til hvidevarer kan forhindre, at du skal ud og investere i en ny maskine.


Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/felb.dk/superfeed.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 492

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/felb.dk/superfeed.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 492

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/felb.dk/superfeed.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 492