close

Biler

Biler

Hurtig og nem vinterklargøring af din bil

Vaske bil

Inden du begiver dig ud på de vinterglatte veje, er det vigtigt, at du har vinterklargjort din bil. Når temperaturen falder slider det hårdt på bilen, og risikoen for uheld og glatføre stiger væsentligt. Derfor er det vigtigt at du ruster din bil til de våde sæsoner – blot nogle få forberedelser gør, at du kan køre sikkert gennem de kolde tider.

 

Vinterdæk

Sørg for at få skiftet fra sommerdæk til vinterdæk i god tid, helst allerede i oktober eller november måned. Hvis du ikke skifter i tide, bliver risikoen for biluheld og din bremselængde forhøjet. Gør dig selv en tjeneste ved at skifte, så du får et bedre vejgreb og du kan forhindre potentielle ulykker. Hvis du selv vil skifte skal du sikre at der som minimum er 1,6 mm dækmønster, og 0,2 bar højere dæktryk end normalt.

 

Isskraber

En af de allervigtigste ting at medbringe i bilen er en isskraber i handskerummet. Det er vildt farligt at køre hvis du ikke har ordentligt udsyn, og du kan også risikere at få en bøde for det.

 

Motorrummet

Kølesystemet skal være frostsikret, og både sprinkler-, bremse- og kølervæske skal kunne klare helt ned til minus 25-35 grader. Sørg også for at bilen batteri er godt opladt – der kræves mere af batteriet om vinteren, da der også skal være energi til opvarmning, lys, vinduesviskere og lignende.

 

Vinduesviskere og ruder

Vinduesviskerne bliver ofte meget slidt gennem en vindue, og det er derfor vigtigt at kontrollere, at de fungere optimalt. Skift eventuelt til bedre og mere hårdføre vinduesviskere, laver specielt til hårde vinterperioder. Tjek også for mulige revner eller stenslag i ruderne, og skift dem ud, hvis du finder tegn på disse. Hvis dette er tilfældet kan du med fordel kigge på det franske mærke, Saint Gobain, der er en af de førende inden for ruder og glas til biler.

 

Fugt i bilen?

Duggede ruder er noget af det farligste om vinteren, da det giver et slørede udsyn, og man ofte kan misse vigtige trafikanter foran sig. Du kan minimere fugt i bilen ved at rydde op – fjern ting som tøj og aviser, da de suger fugt til sig.

 

Gode ting at medbringe

Medbring altid advarselstrekant, førstehjælpskasse, lommelygte, sikkerhedsvest til alle passagerer, sneskovl og startkabler, så du er klar til enhver tænkelig situation. Hav også gerne et varmt tæppe og ekstra tøj med, hvis din bil skulle bryde sammen. Derudover er det også om vinteren vigtigt at have solbriller liggende i bilen, da din sigtbarhed ellers bliver væsentligt forringet.

 

Bilforsikring

Hvis du skulle være så uheldig at være involveret i et biluheld er det også vigtigt, at du har styr på din forsikring. Sørg for at vide hvad din bilforsikring dækker, og hvem du skal kontakte, hvis uheldet er ude.

Læs mere
Biler

Sådan kan du skaffe bil til billige penge

Porsche

Har du også en drøm om at anskaffe dig en lækker, ny bil? Nedenunder har vi samlet nogle gode tips til hvordan du kan få fingrene i den model, som du vil have, uden at pengepungen rammes for hårdt.

Brugt bil

Det er svært at slå lugten af ny bil, men nutildags findes der så mange gode brugtbilsforhandlere, at det næsten ikke kan svare sig ikke at dykke ned i deres mange gode tilbud. Brugtbilsmarkedet er ikke ligeså forudsigeligt, og sidder man lidt på lur kan der pludseligt være et kæmpe nedslag i prisen på lige netop den model som du ønsker at få fingrene i. En simpel måde at spare penge på, der dog kan kræve lidt eftersøgningsarbejde på nettet og rundt om i landet.

Delebil

Et af tidens hotteste trends, hvor flere slår sig sammen om en pulje af biler. Dette kan være en oplagt mulighed for dig, som kun anvender din bil et par gange om ugen. Typisk foregår det sådan at man betaler en kilometerpris, samtidigt med at man betaler et månedligt abonnement for at have mange forskellige bilmodeller til rådighed. En helt oplagt løsning for den som ikke er hverdagsbilist, men hvis behov for et køretøj kan opstår pludseligt.

Leasing

Er man vaks kan fordelene ved leasing være mange. Typisk leaser man en bil for en periode på 3 år, hvorefter aftalen forlænges og en ny bil leases. Er du typen der har styr over fremtiden og har et relativt fast kørselsforbrug, kan der være mange penge at spare på en leaset bil. Startbetalingen er mindre, der betales ikke fuld registreringsafgift og du behøver ikke bekymre dig om værditab. Du kan jo også overveje at slå to fluer med et smæk og benytte dig af brugtbilleasing.

Håndværkertilbuddet

Denne slags anskaffelse af bil er måske mest velkendt på Jylland. Her køber man en mere eller mindre faldefærdig bil og sætter den selv i stand. Har du forstand på biler, eller har du en svigerfar som kunne tænkes sig et projekt han kan gå og hygge sig med, så er der mulighed for at spare masser af penge ved et håndværkertilbud. Typisk kan det betale sig at købe veteranbiler eller lignende og derefter sætte dem i stand. Er du heldig kan du endda sælge bilen videre med fortjeneste.

Tænk smart

Når du står og skal ud og anskaffe dig en bil er det værd at gøre dig nogle overvejelser inden. Indkomst og arbejdssituation sætter nogle grænserne for hvad der helt realistisk kan svare sig, men kan også være udslagsgivende i forhold til hvor du kan spare flest penge ved et bilkøb. Københavneren der kun engang i mellem freelancer på Fyn kan med fordel benytte sig af en lille og smart delebil, mens en Mercedes E Klasse kan være en glimrende bil at lease som firmabil, til jobbet som du har siddet i de sidste mange år.

Læs mere
Biler

Tre ting du ikke skal være bange for når du handler brugte biler

brugte-biler

Når det kommer til at handle brugt er der mange faldgruber. Der er mange ting man skal være opmærksom på, og man bliver ofte rådet til at alliere sig med én, der har styr på tingene. Der sker dog af og til, at disse gode tips og råd går en anelse over gevind, og advarer imod alle mulige bagateller, der reelt ikke har noget på sig. Hvis man har lavet sin research omkring det, at handle brugt bil, står man altså hurtigt i en situation hvor det er en helt overvældende proces. Der er ingen der har tid til at gå bilen igennem fra top til tå. Skal vi virkelig ned at ligge på ryggen, og nærmest skille hele bilen ad for at kunne tage en beslutning? Nej. Selvfølgelig ikke.

Vi har samlet en række af de “gode råd”, som det ikke kan betale sig at lytte til. Du kan let høre dem fra venner, familie og bekendte, der egentligt bare gerne vil hjælpe dig. Sig tak for deres hjælp, da det er intentionen der tæller her. Du har dog al mulig grund til at “glemme” disse “gode” råd igen når du står og kigger på den bil, du gerne vil købe.

 

Frygt #1: Køb aldrig bilmærke X brugt

Folk har en tendens til, at tage deres egne dårlige erfaringer og blæse dem op til at være generelle sandheder. Det kan være, at en af dine venner købte en brugt Ford og den brød sammen to dage efter – og nu advarer han dig imod nogensinde at købe Ford brugt. Det kan også gå den anden vej – din nabo købte for 10 år siden en brugt Renault og den kører stadig fortrinligt! Enkeltstående tilfælde som disse beviser ikke noget, og du bør ikke tage en beslutning på hvilket bilmærke du vil købe brugt ud fra dem.

 

Frygt #2: Kilometer-tælleren kan nulstilles på den model

Det er ganske korrekt, at nogle lidt for kreative mennesker kan nulstille kilomter-tælleren på nogle modeller af biler. Det er dog ingen grund til helt at gå udenom de biler. Bare fordi man kan snyde, er det ikke sikkert man gør det. Når du taler med sælgeren, kan du danne dig et indtryk af om de virker troværdige eller ej. Kombinér der med et kig på bilen, og du kan hurtigt vurdere om kilometer-tælleren lyder troværdig eller ej.

 

Frygt #3: Tjek af sikkerhedsseler

En række meget gamle biler havde problemer med deres sikkerhedsseler. De ville låse sig fast, og slet ikke kunne bruges. Nogle vil derfor råde dig til, at hoppe fra sæde til sæde og teste om sikkerhedsselen nu også virker. Det kan ikke betale sig. Langt de fleste biler har ingen problemer med sikkerhedsseler, og hvis du endelig løber ind i problemet er det relativt billigt at løse. Det er ikke en grund til at vælge en bil fra, så hvorfor spilde tid på at teste det?

Læs mere